Læge klager over egen behandling på sygehus: Frygtede jeg skulle dø - TV2 26-09-2015
- 7 years ago
Da Peter Gøtzsche vågnede en morgen med stærke mavesmerter, var både han selv og hans kone overbeviste om, at han havde fået tarmslyng. Og parret er bedre rustet end de fleste til at komme med et bud på, hvad han fejlede.
Peter Gøtzsche er selv professor på Rigshospitalet med mange års erfaring fra mave-tarm-afdelinger, og hans kone er en erfaren overlæge samme sted, hvor hun blandt andet underviser medicinske studenter i tarminfektioner.
- Det var meget mærkeligt, fordi jeg beskrev, at jeg havde så vanvittige stærke smerter, at det var langt værre end dengang, jeg havde haft nyresten. Jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at det sandsynligvis var tarmslyng, siger han.
Alligevel oplevede Peter Gøtzsche et rodet og ukvalificeret patientforløb på Hillerød Sygehus. Han måtte vente i timevis på at få lov at tale med en læge, lægerne troede ikke på hans mistanke om tarmslyng, og han endte med at blive hjemsendt uden at blive scannet.
Overfor TV 2 fortæller Peter Gøtzsche, at han under forløbet følte sig meget ladt alene og frygtede, han skulle dø.
Mistanke om tarmslyng
Peter Gøtzsche beskriver, at tarmslyng skal opereres akut, fordi der er ca. 16 procents dødelighed.
- Jo længere tid, man har haft tarmslyng, jo værre er det. Så bliver tarmen sårbar, og hvis der slipper bakterier igennem tarmen, og man får infektioner i bughulen, er dødeligheden oppe på en tredjedel af patienterne. Så det var en meget farlig tilstand, jeg var i, siger han.
Efterfølgende fik han det meget dårligt, og et par dage senere tog han tilbage til Hillerød Hospital og bad om at blive tilset akut, fordi han mente, han havde tarmslyng. Men i flere timer skete der ikke noget.
I mellemtiden oplevede han at ligge på en ottemandsstue, hvor en læge på et tidspunkt tilså en patient, som ifølge Peter Gøtzsche slet ikke var akut.
- Jeg lå og tænkte, at det snart måtte være min tur. Men der skete ikke en pind, og efter fire timer forvandledes min desperation til raseri, sagde han.
Herefter tog han sagen i egen hånd og stoppede en læge på gangen og bad endnu engang om at blive tilset.
Et andet hospital blev hans redning
Det skete en halv time senere, hvor en læge konstaterede, at han havde en infektion i tarmen, og Peter Gøtzsche blev endnu engang sendt hjem. Peter Gøtzsche bad om en CT-scanning, men det kunne der ikke blive tale om, mente lægen.
Siden gik Peter Gøtzsche til sin egen læge, som mente, der kunne være tale om galdesten - og ville sende Peter Gøtzsche tilbage til Hillerød Sygehus. Da Peter Gøtzsche protesterede, blev han i stedet sendt til Herlev Hospital.
- Det blev min redning, for der havde de forstand på tingene, siger Peter Gøtzsche.
Efterfølgende viste en CT-scanning, at han havde tarmslyng, hvorefter man fandt en fem centimeter stor tumor i tyktarmen, som det efterfølgende lykkedes at få ud.
Mange seerhenvendelser efter TV 2-dokumentar
Mange patienter har henvendt sig til TV 2 i de seneste dage med deres oplevelser i sygehussystemet i forbindelse med, at TV 2 torsdag aften sendte dokumentaren ”Patienten, der fik nok”.
Men det er alligevel opsigtsvækkende, at en erfaren medicinsk professor med mange års erfaring fra sygehussystemet kan opleve, at han tilbringer mange timer på et sygehus uden at kunne komme til at tale med en læge.
- Jeg følte så stor en desperation, at det kan slet ikke beskrives. Jeg var ovenikøbet ingen gennemsnitspatient. Jeg vidste virkelig meget om tingene, siger han og henviser til, at både hans kone og han selv fra starten havde påpeget, at de mente, der var tale om tarmslyng.
- Jeg følte mig meget ladt alene og tænkte, om jeg skulle dø af det her. For jeg har set mange dø på en mave-tarm-afdeling. Det er ikke sjovt at sidde i den situation og ovenikøbet føle manglende lægelig ekspertise, siger han og understreger, at der ikke var tale om mangel på ressourcer.
- Det handler simpelthen om, at man ikke har taget patienten alvorligt. Og det kan koste menneskeliv, hvis lægerne ikke gør det.
Peter Gøtzsche fortæller, at han ikke bryder sig om at stille sig frem med sin personlige historie. Men han håber på, at han ved at stå frem kan redde andre liv.
- Der er kun én grund til, at jeg gør det. Det er for at øge sandsynligheden for, at der dør færre patienter i fremtiden, fordi læger i højere grad tager deres klager alvorligt.
Klage til sygehus
Peter Gøtzsche beskriver det selv således i sit klageskrift til Hillerød Sygehus:
- Denne søndag morgen bliver jeg udsat for en behandling fra personalets side, som er totalt uacceptabel. Jeg har fået en seng og får flere stærke smerteanfald under opholdet, hvor jeg føler, jeg er lige ved at besvime, så ondt gør det. Jeg henvender mig adskillige gange til sygeplejerskerne og beder om at blive tilset af en læge. Jeg ser læger gå ind på min ottemandsstue i løbet af formiddagen og overhører en samtale om en mand, der skal overflyttes til Herlev.
Jeg oplever, at lægerne tager sig af småting i stedet for at tilse en patient.
Peter Gøtzsche er selv professor på Rigshospitalet med mange års erfaring fra mave-tarm-afdelinger, og hans kone er en erfaren overlæge samme sted, hvor hun blandt andet underviser medicinske studenter i tarminfektioner.
- Det var meget mærkeligt, fordi jeg beskrev, at jeg havde så vanvittige stærke smerter, at det var langt værre end dengang, jeg havde haft nyresten. Jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at det sandsynligvis var tarmslyng, siger han.
Alligevel oplevede Peter Gøtzsche et rodet og ukvalificeret patientforløb på Hillerød Sygehus. Han måtte vente i timevis på at få lov at tale med en læge, lægerne troede ikke på hans mistanke om tarmslyng, og han endte med at blive hjemsendt uden at blive scannet.
Overfor TV 2 fortæller Peter Gøtzsche, at han under forløbet følte sig meget ladt alene og frygtede, han skulle dø.
Mistanke om tarmslyng
Peter Gøtzsche beskriver, at tarmslyng skal opereres akut, fordi der er ca. 16 procents dødelighed.
- Jo længere tid, man har haft tarmslyng, jo værre er det. Så bliver tarmen sårbar, og hvis der slipper bakterier igennem tarmen, og man får infektioner i bughulen, er dødeligheden oppe på en tredjedel af patienterne. Så det var en meget farlig tilstand, jeg var i, siger han.
Efterfølgende fik han det meget dårligt, og et par dage senere tog han tilbage til Hillerød Hospital og bad om at blive tilset akut, fordi han mente, han havde tarmslyng. Men i flere timer skete der ikke noget.
I mellemtiden oplevede han at ligge på en ottemandsstue, hvor en læge på et tidspunkt tilså en patient, som ifølge Peter Gøtzsche slet ikke var akut.
- Jeg lå og tænkte, at det snart måtte være min tur. Men der skete ikke en pind, og efter fire timer forvandledes min desperation til raseri, sagde han.
Herefter tog han sagen i egen hånd og stoppede en læge på gangen og bad endnu engang om at blive tilset.
Et andet hospital blev hans redning
Det skete en halv time senere, hvor en læge konstaterede, at han havde en infektion i tarmen, og Peter Gøtzsche blev endnu engang sendt hjem. Peter Gøtzsche bad om en CT-scanning, men det kunne der ikke blive tale om, mente lægen.
Siden gik Peter Gøtzsche til sin egen læge, som mente, der kunne være tale om galdesten - og ville sende Peter Gøtzsche tilbage til Hillerød Sygehus. Da Peter Gøtzsche protesterede, blev han i stedet sendt til Herlev Hospital.
- Det blev min redning, for der havde de forstand på tingene, siger Peter Gøtzsche.
Efterfølgende viste en CT-scanning, at han havde tarmslyng, hvorefter man fandt en fem centimeter stor tumor i tyktarmen, som det efterfølgende lykkedes at få ud.
Mange seerhenvendelser efter TV 2-dokumentar
Mange patienter har henvendt sig til TV 2 i de seneste dage med deres oplevelser i sygehussystemet i forbindelse med, at TV 2 torsdag aften sendte dokumentaren ”Patienten, der fik nok”.
Men det er alligevel opsigtsvækkende, at en erfaren medicinsk professor med mange års erfaring fra sygehussystemet kan opleve, at han tilbringer mange timer på et sygehus uden at kunne komme til at tale med en læge.
- Jeg følte så stor en desperation, at det kan slet ikke beskrives. Jeg var ovenikøbet ingen gennemsnitspatient. Jeg vidste virkelig meget om tingene, siger han og henviser til, at både hans kone og han selv fra starten havde påpeget, at de mente, der var tale om tarmslyng.
- Jeg følte mig meget ladt alene og tænkte, om jeg skulle dø af det her. For jeg har set mange dø på en mave-tarm-afdeling. Det er ikke sjovt at sidde i den situation og ovenikøbet føle manglende lægelig ekspertise, siger han og understreger, at der ikke var tale om mangel på ressourcer.
- Det handler simpelthen om, at man ikke har taget patienten alvorligt. Og det kan koste menneskeliv, hvis lægerne ikke gør det.
Peter Gøtzsche fortæller, at han ikke bryder sig om at stille sig frem med sin personlige historie. Men han håber på, at han ved at stå frem kan redde andre liv.
- Der er kun én grund til, at jeg gør det. Det er for at øge sandsynligheden for, at der dør færre patienter i fremtiden, fordi læger i højere grad tager deres klager alvorligt.
Klage til sygehus
Peter Gøtzsche beskriver det selv således i sit klageskrift til Hillerød Sygehus:
- Denne søndag morgen bliver jeg udsat for en behandling fra personalets side, som er totalt uacceptabel. Jeg har fået en seng og får flere stærke smerteanfald under opholdet, hvor jeg føler, jeg er lige ved at besvime, så ondt gør det. Jeg henvender mig adskillige gange til sygeplejerskerne og beder om at blive tilset af en læge. Jeg ser læger gå ind på min ottemandsstue i løbet af formiddagen og overhører en samtale om en mand, der skal overflyttes til Herlev.
Jeg oplever, at lægerne tager sig af småting i stedet for at tilse en patient.